Gade Holding

Villa Mayday

Brian Gade har altid følt en passion for anderledes arkitektur, der samtidig er funktionel. Villa Mayday er et eksempel på dette. Det er et nyskabende typehus koncept, som har haft pressens helt store bevågenhed med mere end 25 artikler omtaler og tv indslag, herunder Bo Bedre.

Villa Mayday er huse til mennesker, som vil noget andet, og som ikke blot vil kopiere eller følge en trend i markedet. Mennesker, som værdsætter kvalitet og trives i bevidstheden om, at deres bolig er noget særligt. Villa Mayday er nyskabende arkitektur, nye måder at definere rum og disses udnyttelse på - et udtryk for det enkle og stilrene, som på mange måder præger vores samfund.

Men Villa Mayday drives ikke blot af Brian Gades ønske om at være anderledes. Målet er at skabe et nytænkt boligkoncept, hvor den samlede oplevelse af boligen flytter grænser. Med Villa Mayday er der skabt et alternativ til det moderne menneske, når drømmeboligen skal findes.